Gå til hoved-indhold

IT-projektleder

IT-projektleder til ambitiøs vækstvirksomhed

BRÆNDER DU FOR PROJEKTLEDELSE MED DIREKTE ANSVAR FOR ÉT ELLER FLERE IT-PROJEKTER OG HAR DU STÆRKE TEKNISKE KOMPETENCER SOM DU FORSTÅR AT KOMBINERE MED FORRETNINGSFORSTÅELSE OG SANS FOR DEN STØRRE HELHED?

Med reference til IT-chefen vil du få det overordnede ansvar for afdækning, modning og implementering af IT-projekter og mindre opgaver på tværs af forretningsområder. Herunder at sikre leverancerne indenfor planlagt tid, risikostyring, budget og kommunikationsplanlægning samt projektrapportering. Du vil løbende skulle levere en projektstatus til IT-chefen samt til projekternes styregrupper. Det vil være dit ansvar at sikre koordineringen med de forskellige forretningsområder og sikre den organisatoriske implementering samt overleveringen fra projekt til drift. Arbejdet dækker også at du i samarbejde med IT-chefen løbende definerer og udvikler projekterne samt kontinuerligt bidrager til at modne projektudførslen. I din dagligdag vil du kunne se frem til at blive en vigtig sparringspartner for ledelsen i en organisation der har kort fra idé til handling.

PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER:

  • Skabe klarhed og enighed om en fælles retning for IT-systemer i VIKINGBUS, herunder en transparant projekt pipeline for de underliggende forretninger
  • Sikre prioriteter og ansvarlighed for fremdrift i IT-projekter
  • Nedsætte og lede konkrete strategiske arbejdsgrupper
  • Skabe synlighed, håndtere ressourcekonflikter og sikre en sammenhængende IT-indsats
  • Løbende definere og udvikle projektmodellen

SUCCESKRITERIER I STILLINGEN:

  • Forretningen ser dig som en kompetent sparringspartner og har tillid til at du har nødvendig forståelse for forretningen til at kunne implementere ønsker og behov
  • Du formår at levere dine opgaver inden for aftalte rammer, økonomi og tidslinje
  • Du er god til at holde hovedet koldt, selv når tingene går stærkt samt formår at skabe struktur i dit arbejde

DIN PROFIL:

  • Dine tidligere jobtitler er ikke afgørende for os. Det vigtigste er, at du kommer med stærke samarbejdskompetencer og et stærkt drive. Det er heller ikke nødvendigt at du har erfaring med transportbranchen, da det vigtigste er, at du har lyst til at lære og har forretningsforståelse. Det vil være en fordel at du tidligere har arbejdet med IT udvikling eller projektledelse og har en teknisk indsigt samt sans for detaljen
  • Som person er du eksekveringsstærk og vant til at indtage en ledende rolle, men du er også klar over at du er en del af et team og inddragelse af kollegaer fra egen afdeling samt resten af organisationen er en forudsætning for at lykkedes i jobbet
  • Du har styr på stakeholder management og du er kendetegnet ved, at du er proaktiv, pragmatisk og involverende og formår at fremstå med autoritet og en stærk gennemslagskraft

Som person skal du trives med både praktiske arbejdsopgaver og udviklingsopgaver. Du sætter en ære i at de rette personer modtager korrekte informationer, i rette kvalitet, til rette tid for derved at skabe troværdighed omkring din person. I VIKINGBUS arbejder vi efter følgende værdisæt, der er bærende for os alle:

Engagement og samarbejde
Kvalitet
Sikkerhed og tryghed
Troværdig og professionel
Respekt og handlekraft
Ansvarlighed

VI TILBYDER:

  • Du tilbydes en spændende stilling som IT-projektleder på fuld tid i en dynamisk og vækstpræget virksomhed beliggende på Kanalholmen 1, 2650 Hvidovre
  • Vi vægter trivsel og livsbalance højt, hvorfor det er mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde efter aftale
  • Lønnen forhandles på baggrund af dine kompetencer og derudover får du pensions- og sundhedsordning

SØG STILLINGEN:

Hvis du mener at jobbet og at vi som virksomhed kunne være et godt match, så glæder vi os til at modtage dit CV samt ansøgning på job@vikingbus.dk. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og ansøgninger behandles løbende. Har du spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Kenneth Bruhn Nielsen, på tlf. 26 66 94 84.

VIKINGBUS er én samlet virksomhed. En fusion af 18 stærke brands, som så dagens lys i maj 2021. Her slog vi dørene op for ét samlet VIKINGBUS, der bliver endnu bedre og stærkere for både større og mindre kunder. Vi styrker vores solide, lokale forankring og tilbyder kunderne en stor og fleksibel busflåde. VIKINGBUS er en 100% danskejet virksomhed. Med ombord i det nye VIKINGBUS er det danskejede POLARIS som investor. Deres kapitalstyrke og indsigt i forretningsdrift gør os til en endnu stærkere spiller på det danske marked.