Gå til hoved-indhold

Teamleder til rutebus - Hvidovre

VI SØGER TIL NYOPRETTET STILLING EN TEAMLEDER TIL VORES RUTEBUS AFDELING PÅ KANALHOLMEN.

Du vil få en nøglefunktion for vores kommende kørsel A21, som har opstart i oktober 2023. Du vil komme til at være med til at igangsætte hele forberedelsen og indkøringen af 27 nye el busser og 100 chauffører. Så hvis du har stor erfaring med planlægning og har et godt overblik, stort kendskab til AKT overenskomst og ledelseserfaring, så er det dig vi leder efter.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • Du vil få ansvaret for den daglige ledelse af rutebus driften på Kanalholmen
  • Du vil få en stor og afgørende rolle i forbindelse med opstart af ny rutekørsel A21, herunder opstart af kontor, drift, bemanding, rekruttering, kontrakter, informationsmøder, planlægning af kørsel m.m. 
  • Du skal drifte og sikre disponering, planlægning og vedligeholdelse af vagt- og køreplaner, med fokus på optimal benyttelse af disponibelt materiel og medarbejdere
  • Du skal sikre kvalitet og optimal drift af kørsel, herunder også efterleve kundespecifikke krav
  • Du skal sikre at der er fokus på fastholdelse og trivsel hos medarbejderne, og skabe et godt og effektivt arbejdsmiljø
  • Du bliver medansvarlig for overholdelse af ISO-certificering på anlægget
  • Godkendelse af lønberegninger i henhold til planlægningssystem og overenskomst
  • Ferieplanlægning under hensyntagen til daglig drift og planlægning af denne
  • Du skal sikre den rette information og kommunikation til overordnet ledelse og til medarbejdere
  • Du skal deltage fleksibelt i afdelingens øvrige opgaver

DIN BAGGRUND OG PERSONLIGE EGENSKABER

  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, og er dygtig til at prioritere opgaver og tid
  • Du arbejder dynamisk og målrettet, og er omhyggelig og struktureret i din opgaveløsning
  • Har begge ben plantet godt på jorden og evner at gøre komplicerede ting og opgaver nemt forståeligt
  • Du har et godt humør og en humoristisk sans er en fordel
  • Du har en relevant teoretisk og praktisk baggrund
  • Du skal have en ren straffeattest og kørekort, da der vil kunne opstå kørsel til øvrige afdelinger
  • Behersker mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk
  • Det er et krav at du har erfaring fra en lignende stilling, gerne 3-5 års brancheerfaring 
  • Kendskab til MS Office 365, kendskab til Busplan er en fordel, men ikke et krav

Som person skal du trives med både praktiske arbejdsopgaver og udviklingsopgaver. Du sætter en ære i at de rette personer modtager korrekte informationer, i rette kvalitet, til rette tid for derved at skabe troværdighed omkring din person. I VIKINGBUS arbejder vi efter følgende værdisæt, der er bærende for os alle:

Engagement og samarbejde
Kvalitet
Sikkerhed og tryghed
Troværdig og professionel
Respekt og handlekraft
Ansvarlighed

VI TILBYDER

  • Et spændende, udfordrende og alsidigt job med gode muligheder for at præge jobbet
  • Et velfungerende team med engagerende kolleger
  • En dynamisk virksomhed med store ambitioner
  • Løn efter kvalifikationer – Grundløn, pensionsordning og Sundhedsforsikring

Rutebusafdelingen i VIKINGBUS kører i dag primært inden for Movia og Midt trafik, med fysiske placeringer i Køge, Hvidovre, Ishøj, Hårlev, Stege, Vordingborg, Silkeborg, Århus, Randers og Odder. Vi driver i øjeblikket 200 busser og er ca. 500 medarbejdere i rutebus. Vi forventer i løbet af 2023 at blive mere end dobbelt så store. Hos os er vores medarbejdere vores største og vigtigste aktiv og har fokus på trivsel og arbejdsglæde.

SØG STILLINGEN

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsdirektør John Vestergaard på tlf. 4075 1060. Jobbet søges via mail job@vikingbus.dk vedhæftet din ansøgning og dit CV i PDF eller word-format mærket ”Teamleder Hvidovre” i emnefeltet. Ansøgningsfrist: Snarest muligt, der vil blive afholdt samtaler løbende.

VIKINGBUS er én samlet virksomhed. En fusion af 18 stærke brands, som så dagens lys i maj 2021. Her slog vi dørene op for ét samlet VIKINGBUS, der bliver endnu bedre og stærkere for både større og mindre kunder. Vi styrker vores solide, lokale forankring og tilbyder kunderne en stor og fleksibel busflåde. VIKINGBUS er en 100% danskejet virksomhed. Med ombord i det nye VIKINGBUS er det danskejede POLARIS som investor. Deres kapitalstyrke og indsigt i forretningsdrift gør os til en endnu stærkere spiller på det danske marked.