Vi kører ikke på frihjul, når det gælder miljøet.
Vi kan gøre en forskel -og vi vil gøre en forskel. VIKINGBUS er landsdækkende - rodfæstet lokalt over hele Danmark. Vi går forrest i vores hensyn til miljøet. Til glæde for dig, mig og miljøet.
Miljø- og klimapolitik
VIKINGBUS arbejder løbende på at nedbringe udledningen af miljøskadelige stoffer fra busserne. Det er vores målsætning at bidrage til en mindskelse af CO2 udslippet gennem følgende:
Energirigtig kørsel
Minimering af tomgang
VIKINGBUS’ busser er et af de transportmidler, der udleder mindst CO2 på vejene. Dermed er vi med til at hjælpe miljøet, og det er vi stolte af.
Alle vores busser er udstyret med alt tænkeligt udstyr og godkendt efter de nyeste sikkerheds- og miljøregler. VIKINGBUS har en kontinuerlig udskiftning af busser og deltager aktivt i udviklingen af nye miljøvenlige busser.
Egenkontrol
VIKINGBUS udfører som en del af vores politik egenkontrol. Det er en vigtig del af vores sikkerheds DNA.
VIKINGBUS har aftale med TungVognsSpecialisten, som er en rådgivnings- og undervisningsvirksomhed for vejtransportbranchen.
Aftalen inkluderer jævnlige køre- og hviletidscheck med tilhørende analyserapporter.
Herigennem får vi også udført den nødvendige egen-/kvalitetskontrol ,som sikrer, at vi og vores medarbejdere lever op til virksomhedens politikker og til myndighedernes krav.
Vi udfører "her og nu kontrol" på alle vores busser.
Denne kontrol kan være forskellig fra gang til gang. Den kan eksempelvis indeholde kontrol af, om føreren, og eventuelt passagererne anvender sikkerhedssele, at chaufføren ikke taler i håndholdt mobiltelefon under kørslen, om alle relevante dokumenter er til stede, samt kontrol af brug af fartskriver og tachograf etc.